3DWarehouse
Overdrevet 5-6-7 DEF
by 3DWarehouse
Last crawled date: 3 years, 9 months ago
Overdrevet er et økologisk bofællesskab i Hinnerup i Østjylland, som blev grundlagt i 1980 som Danmarks første lavenergi-bofællesskab. Det omfatter 2,5 hektar med 25 boliger, som huser 70 personer. De 25 private boliger er fordelt på to gårde og en gade med et fælleshus i midten. Til bofællesskabet hører desuden en nedlagt landbrugsejendom. En del af arealet bruges til økologisk køkkenhave, der gør bofællesskabet delvis selvforsynende. redigér]Historie Planlægningen startede i 1976. Den oprindelige gruppe delte sig i 1977 op i to, der etablerede henholdsvis Overdrevet i Hinnerup og bofællesskabet Sol og Vind i Beder. Begge blev færdige 1980. Overdrevets arkitekter var Carl Herforth og Arkitektgruppe E. Navnet var dobbelttydigt, idet det både spiller på at projektet var 'overdrevet' i forhold til, hvad initiativtagerne kunne magte, og på beliggenheden ude på overdrevet, som dengang var et par hundrede meter fra øvrig bebyggelse i Hinnerup. Begge bofællesskaber blev bygget med store solfangeranlæg. Overdrevets solfanger var dengang Danmarks næststørste, mens Sol og Vinds var den største. I 1980 rejste Overdrevet en af de første Vestas-vindmøller. Siden er et større solcelleanlæg kommet til.
