3DWarehouse

Aros Rainbow Panorama

by 3DWarehouse
På taget af ARoS har publikum mulighed for at opleve den dansk/islandske kunstner Olafur Eliassons spektakulære kunstværk, Your rainbow panorama. Værket åbnede for publikum 28. maj 2011. Realiseringen af det enestående tagprojekt er blevet muligt gennem et partnerskab mellem ARoS, Aarhus Kommune og Realdania, idet Realdania finansierer etableringen af Your rainbow panorama. Olafur Eliasson har skabt det permanente kunstværk som en cirkelformet 150 meter lang og tre meter bred rundgang udført i glas i alle spektrets farver. Det farverige mesterværk har en diameter på 52 meter og er monteret på slanke søjler 3,5 meter over museets tagflade. Museets gæster vil via trapper og elevator have adgang op til det store kunstværk. Den besøgende kan herfra begive sig på en sansevandring gennem det cirkulære panoramiske forløb med udsyn til den omkringliggende by og bugt. Byggeriet af det omfattende kunstprojekt blev indledt i maj 2009 og i sommeren 2010 begyndte installationen af den nu fuldendte rundgang. Kunstværket har kostet 60 mio. kroner og er finansieret af Realdania, mens tagterrassen er finansieret af Købmand Herman Sallings Fond. Aarhus Kommune er som ejer af museumsbygningen bygherre på projektet.

Tags